Chlorpyrifos TC vs EC: Hvad er forskellen?

Chlorpyrifos TC er teknisk materiale, der anvendes til fremstilling af pesticidformuleringer. Chlorpyrifos EC er et emulgerbart koncentrat: en formuleret væske, der indeholder den aktive ingrediens, opløsningsmidler og emulgatorer. TC leverer den aktive ingrediens til videre forarbejdning; EC leverer en designet formulering, der danner en emulsion efter fortynding i vand.

Sondringen vedrører sammensætning og formål samt koncentration. Teknisk materiale er ikke beregnet til direkte feltpåføring, og en EC er et koncentrat frem for en brugsklar spray. En større procentdel af aktive stoffer gør derfor ikke TC til en erstatning for EC.

TC og EC optager forskellige stadier

TC og EC indeholder den samme navngivne aktive ingrediens, men optager forskellige stadier mellem kemisk fremstilling og et applikationsprodukt. TC indeholder chlorpyrifos sammen med tilhørende fremstillingsurenheder. En EC kombinerer bevidst teknisk aktiv ingrediens med et opløsningsmiddel og emulgatorsystem, så en væsentlig del af dets sammensætning udfører formuleringsfunktioner.

Chlorpyrifos TC og EC sammenlignet på samme grundlag

De FAO/WHO-specifikationsmanualen behandler tekniske materialer og formulerede produkter som separate kategorier. Formulatorer skelner derfor en materialespecifikation fra en færdigformuleringsspecifikation, selv når begge navngiver chlorpyrifos. TC-koden identificerer materialekategorien; den beskriver ikke en bestemt markanvendelseskoncentration.

Et EC fremstilles gennem formuleringsudvikling, snarere end ved at ændre navnet på det tekniske materiale. Opløsningsmidler og emulgatorer er tilsigtede komponenter i dette produkt. Deres tilstedeværelse er forskellig fra en utilsigtet fremstillingsurenhed, og deres andel kan ikke bedømmes, som om EC var en uren batch af TC.

Hvorfor EC danner en emulsion i vand

EC dispergerer sin opløsningsmiddelfase som dråber i vand. Før fortynding opløses det aktive stof i koncentratets opløsningsmiddelsystem. Emulgatorer tillader den flydende fase at dispergere gennem vand; den fortyndede blanding er en emulsion snarere end en ægte vandig opløsning af chlorpyrifos.

Penn State Extensions formuleringsforklaring adskiller disse dispergerede væskedråber fra en opløsning, hvori stoffet opløses. Denne sondring forklarer, hvordan en EC kan designes til vandfortynding, selvom den aktive ingrediens har lav vandopløselighed. 'Emulgerbar' beskriver formuleringsadfærd, ikke en ændring i den kemiske identitet af chlorpyrifos.

Koncentratet og dets fortyndede emulsion er også forskellige fysiske tilstande af det leverede produkt. Et klart, ensartet koncentrat fastslår ikke i sig selv, at emulsionen vil forblive ensartet under de betingelser, der anvendes til at vurdere den. Omvendt er det dispergerede udseende af en emulsion ikke bevis for, at den aktive bestanddel er opløst direkte i vand.

Dette er grunden til, at EF-beskrivelser refererer til emulgering og re-emulgering, mens opløselige koncentrater bruger en anden formuleringskode. Intet fortyndingsforhold følger alene af bogstaverne EC; applikationskoncentrationer hører til den særlige godkendte produktetikett.

Hvordan 97 % TC, 40 % EC og 480 g/L EC adskiller sig

Red Sun angiver 97 % TC, 40 % EC og 480 g/L EC blandt sine produktformer. Disse navne adskiller teknisk materiale fra to EF-koncentrationsbetegnelser. Rød Sol chlorpyrifos produktinformation beskriver også stoffet som et hvidt krystallinsk fast stof med lav vandopløselighed; disse egenskaber beskriver ikke det komplette opløsningsmiddelsystem i et EC.

For en massebaseret teknisk analyse betyder 97 % w/w 97 gram chlorpyrifos pr. 100 gram materiale, svarende til 970 g/kg. Dette forklarer massebrøknotationen; det præcise grundlag og minimumsanalysen af ​​den medfølgende 97 % TC-kvalitet er stadig vigtige for dens nuværende specifikation. Tallet er ikke en spraykoncentration.

En deklaration på 480 g/L udtrykker i stedet 480 gram aktiv ingrediens pr. liter af det formulerede koncentrat. Det er en massekoncentration. En deklaration på 40 % kræver, at dens grundlag identificeres før konvertering: % w/w beskriver masse pr. masse, mens % w/v beskriver masse pr. angivet volumen.

Red Suns anførte 40% EF-betegnelse angiver ikke det grundlag, så det kan ikke behandles som svarende til 480 g/L EF. For en kendt massefraktion er massekoncentration lig med massefraktion ganget med formuleringsdensiteten. Med densitet i g/L er resultatet g/L aktiv ingrediens. Densiteten og dens måletemperatur skal svare til den formulering, der sammenlignes.

Den nyttige sammenligning er derfor formuleringskoden sammen med en klart defineret aktivt indholdsenhed. En liter og et kilogram beskriver forskellige mængder, og en procentdel uden dens nævner efterlader denne sammenligning ufuldstændig. Hverken kataloglisten eller en matchende koncentration etablerer registrering for et bestemt land eller anvendelse.

Hvorfor TC og EC har brug for forskellige kvalitetstests

TC-kvalitet vedrører identiteten og sammensætningen af ​​fremstillingsmaterialet; EF-kvalitet vedrører også den komplette formulerings opførsel. De FAO's chlorpyrifos-specifikationer illustrerer denne sondring med separate TC- og EC-klausuler. Deres anvendelighed er knyttet til evaluerede kilder, og dokumentet garanterer ikke overensstemmelse med nogen bestemt Red Sun batch.

For TC fastslår identitetstest stoffet, mens assay måler, hvor meget aktiv ingrediens der er til stede. Relevant urenhedsanalyse omhandler navngivne stoffer såsom sulfotep. Målinger af surhed og uopløseligt stof beskriver andre kemiske eller materialemæssige egenskaber. Disse målinger besvarer forskellige spørgsmål, så en enkelt renhedsprocent erstatter dem ikke.

For EC er identitet, aktivt indhold og relevante urenheder fortsat vigtige. Emulsionsstabilitet og re-emulgering vurderer dispersionsadfærd; persistent-skum test omhandler en separat fysisk egenskab. Opbevaringstest ved lav temperatur og forhøjet temperatur undersøger formuleringen efter specificerede opbevaringsbetingelser. Eventuelle grænser eller opbevaringskonklusioner gælder for den testede formulering og de definerede testbetingelser.

Vandindhold er en anden særskilt måling, hvor den gældende specifikation kræver det. Det er ikke det samme som et emulsionsstabilitetsresultat. Tilsvarende beskriver en aktivt indholdsmåling efter opbevaring kemisk tilbageholdelse, hvorimod en fysisk test beskriver, om formuleringen stadig opfører sig som påkrævet. Den ene måling kan ikke stå for den anden.

En TC beregnet til formuleringsfremstilling og en EC beregnet som et formuleret koncentrat har derfor brug for specifikationer, der passer til deres forskellige formål. Det meningsfulde spørgsmål er, om hvert materiale opfylder sine egne gældende kemiske og fysiske krav. At sammenligne kun det største antal på produktnavnet savner den skelnen.

Ofte stillede spørgsmål

Er TC en forkortelse for teknisk koncentrat?

nr. TC betyder teknisk materiale. Teknisk koncentrat har den separate kode TK; det kan tilbageholde eller indeholde opløsningsmidler eller fortyndingsmidler og er også beregnet til yderligere formulering.

Er EC den samme formuleringstype som EW?

nr. EC er et koncentrat, der danner en emulsion efter fortynding i vand. EW identificerer en olie-i-vand emulsionsformulering; de to koder beskriver forskellige leverede formuleringstyper.

Tilpasning af formularen til dens formål

Den passende form afhænger af det arbejde, der udføres. Fremstilling af formulering starter med et passende teknisk materiale; et EC vurderes som et komplet koncentrat med egen erklæring om aktivt indhold og fysiske egenskaber. Koncentration får først mening, når materialekategorien og målegrundlaget er klart.

Formulerings- og indkøbsteams, der diskuterer Red Sun-chlorpyrifos, kan identificere den nødvendige TC- eller EC-formular og afklare det deklarerede indholdsgrundlag for det påtænkte projekt.